Forside Vejviser
 

 

 

Planter
Butik
Hus & Have

 

 

 

Kom og besøg os (tjek åbningstid på forsiden), vi har et spændende udvalg i slyngplanter, stauder, krydderurter, vandplanter, surbundsplanter, buske og træer, stedsegrønne, trolde- og søjletræer, frugttræer, bærbuske, roser osv. 
Vi gør dog opmærksom på, at vore varer oftest er billigere i netbutikken - og at ikke alle varer er på lager hele sæsonen, men vi har også varer her i Lundhede, som ikke findes på netbutikken.

Vi forsøger at skaffe så mange danskproducerede planter som muligt. De planter der er produceret i Danmark passer bedst til det danske klima.

 

Butikken, et økologisk halmhus på 640 m2 med lerklinede vægge, bugner af spændende og anderledes varer til hus & have, lækre havemøbler, sjovt og nyttigt havetilbehør, eksklusive haveredskaber og meget mere. 

 

        I det 8-kantede Westernhus er der
        spændende ting i granit og siddepladser  

 

 

 

Havestuen er opbygget omkring et kampestenshus
med græs på taget, hvor stenene holder temperaturen
nede på varme dage og afgiver varme om aftenen.
Her er siddepladser i frodige omgivelser. 

                                                                                      


Hyggekroge overalt i haven, og i Clematishuset indbyder vi til at sidde og nyde den medbragte mad  eller en forfriskning fra butikken.

 

 

 

 

Udstillingshuset er bygget i 2005. Det er bygget af rundtømmer (rødgran og ædelgran), som det bærende, halmballer i vægge, hør på loftet, muslingeskaller i gulvet og lerklinede vægge.
Her er skiftende udstillinger og arrangementer.
På dage hvor vi har arrangementer, foregår det her i huset og indgang til Lundhede sker da via dette hus. På dage med kurser er huset forbeholdt kursister.